Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Vi er en lille hyggelig kollektiv ledet vuggestue med 25 børn og 9 ansatte. Udover det har vi en køkkenansvarlig, der laver dejlig økologisk mad. 

Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Røde Rose 1 er et trygt og rart sted at være, et sted med hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ser hvert enkelt barn som unikt, og vores børn har krav på medindflydelse i hverdagen samt krav på nærværende og lyttende voksne, der respekterer dem og tager dem alvorligt.

I Røde Rose 1 er fællesskabet værdifuldt, alle er en del af en helhed, og vi passer på hinanden. Tonen mellem børn og voksne er god og venlig, vi vil ikke være skrappe og skælde ud, men hellere hjælpe og vejlede. Vi vægter faglighed højt, og vi vil gerne videreuddannes.

Vi vil være verdens bedste vuggestue!